Dynamics NAVision

Vi tilbyder stadig support og udvikling af Microsoft NAVision løsninger

Har du en allerede en NAV-løsning, så rådgiver vi dig gerne om opgradering af dit system til enten Business Central eller i nogle tilfælde den seneste version af Dynamics NAV. Dette afhænger af din virksomheds individuelle behov, og det tager vi gerne en snak med dig om.

Microsoft stopper salget af Microsoft Dynamics NAV

Men vi kan nemt hjælpe dig med support, tilretninger, hosting og udvikling, selvom du ikke længere kan købe eller leje en Dynamics NAV-licens.

Der er mange glade brugere af Microsoft Dynamics NAV i Danmark, som med god grund er yderst tilfredse med deres system, og mange af dem kører fortsat med systemet. Der er heldigvis ingen grund til panik, da systemet kan køre videre, selvom Microsoft’s support af Dynamics NAV stopper. Du kan være sikker på, at NaviLogic’s team af Dynamics NAV-specialister kan hjælpe dig og din virksomhed i mange år ud i fremtiden.

Dine muligheder er derfor:

  • at fortsætte med dit eksisterende system, og træffe beslutning om et skift på et senere tidspunkt
  • at migrere til Dynamics 365 Business Central fra Microsoft. Vi har allerede stor erfaring med at flytte Dynamics NAV løsninger til de nye platforme hos Microsoft, og vi fortæller dig gerne om fordele og ulemper, så du bedre kan træffe den rigtige beslutning

Hvad er godt at vide, hvis du overvejer at opgradere fra NAV til Dynamics 365 Business Central ?

Der er mange fordele ved at opgradere til nyeste platform. Udover den åbenlyse fordel, at man får en løsning, som er teknologisk up to date, så er der også et væld af ny funktionalitet i forhold til Dynamics NAV, som brugere af Business Central kan drage nytte af.

Siden 2015 har Microsoft Dynamics NAV udviklet sig til i 2018 at hedde Dynamics 365 Business Central. Baseret på NAV's muligheder er Business Central en cloud ERP-løsning designet specielt til små og mellemstore virksomheder. Det har alle NAV's funktioner og muligheder sammen med skalerbarheden, let adgang og mange andre cloudfordele.

GDPR med Dynamics 365 Business Central

I maj 2018 trådte EU’s nye lovgivning om beskyttelse af persondata i kraft. Det hedder General Data Protection Regulation og forkortes som regel GDPR.

Microsoft udgav i april 2018 cloud-versionen af Dynamics NAV nemlig Dynamics 365 Business Central.

Denne løsning har et decideret GDPR-modul, som strukturerer dit arbejde med klassifikation af data i ERP-løsningen. Dokumentationskravet i GDPR er indbygget i Dynamics 365 Business Central, så det er meget nemmere at overholde reglerne.

Det er en funktionalitet, som er ret attraktiv for dem, der migrerer fra et gammelt system, hvor der er problemer med struktur og sikkerhed.

Hvad får I, hvis I skifter fra NAV til Business Central?

Når I går fra Dynamics NAV til Dynamics 365 Business Central kan jeres ERP-system også hurtigt integreres med de øvrige systemer på Dynamic 365-platformen, som fx CRM, Power BI, Teams og Office-pakken.

I siger samtidig farvel til store, dyre opgraderingsprojekter. Virksomhedens tilpasninger kommer nemlig til at ligge som "extensions" uden for systemets kerne, og de er meget lettere at flytte fra den ene version til den næste.

På licensområdet oplever I den forskel, at samtidige brugere ændres til navngivne brugere. Det vil dog næppe få den store økonomiske betydning, da Microsoft har lanceret et attraktivt konverteringstilbud, hvor I typisk får 40-60% rabat på cloud-licenser. Samtidig får I delt licensbetalingen på jeres nuværende løsning ud på 12 måneder.

På brugersiden sker der rigtig meget – for eksempel og ikke mindst i form af integrationen til Office 365, der gør det muligt at lave tilbud, oprette ordrer og sende fakturaer uden at skulle ind i ERP-systemet. Business Central åbner nemlig inde i Outlook, hvor disse opgaver udføres og I kan også arbejde med Business Central direkte i Teams.

Overgangen til Business Central giver også mulighed for at få nem indsigt i og overblik over KPI’er og data med Power BI.

Med Dynamics 365 Business Central får du friheden til selv at vælge, hvordan du vil betale for din løsning. Du har således mulighed for enten at leje løsningen på en abonnementsordning, hvor du betaler et fast månedligt beløb pr. bruger, eller købe det antal licenser du har behov for, som du så selv ejer.

Hvis du ønsker at få en fast månedlig pris på din Business Central-løsning, og ønsker en cloud-baseret løsning hosted og vedligeholdt af Microsoft, har du mulighed for at leje din løsning i det man kalder Public Cloud. Vil du derimod eje din egen licens og selv stå for backup og opdatering af Business Central, skal du vælge en on-premise-løsning.

Nøgleovervejelser ved skift

Læs mere om nøgleovervejelser ved skriftet, eller kontakt os for rådgivning. Vi finder sammen den bedste løsning for dig og din virksomhed, ved at evaluere din virksomheds specifikke behov – uanset om det er nu du skal opgradere, eller om det bedre kan betale sig for dig at vente.